Hvordan bruger jeg henna og indigo til at dække grå hår i mit afrohår?

For at farve dit afrohår sort for at dække alle dine grå hår, skal du anvende den såkaldte to-trins- metode. Den går ud på, at man først bruger henna til at farve sit afrohår, og derefter bruger man indigo til at farve håret igen. Således opnår man farven sortblå, som er en flot sort farve der ligger tæt op ad den sorte farve, men som alligevel har et blåt skær. Den proces vil også fuldstændigt dække dine grå hår.

To-trins-metode til at dække grå hår eller at opnå en flot sort hårfarve

Trin 1 - brug af henna i dit hår

For at farve dit naturlige afrohår har du brug for 100-150 g henna.

1. En ikke-metal skål

2. En ikke-metal ske

3. En målekop

4. 2 kopper sort te

5. 3 tsk. citronsaft

6. 3 tsk. ingefærpulver

7. 3 tsk. Unbuntu oil eller en anden olie

8. Plastfolie

9. Badehat (shower hat)

Fremgangsmåde

1. Hæld henna i skålen

2. Hæld derefter ingefærpulver og citronsaft i hennaen

3. Kom gradvis den sorte te i hennaen for at lave den til creme. Du behøver ikke ALTID at bruge det hele af de 2 kopper te for at opnå den konsistens af henna creme du ønsker.

4. Når henna cremen er klar, skal du lægge en plastfolie på skålen

5.Opbevar henna creme ved stuetemperatur i 8-12 timer

6. Derefter er du klar til at komme henna i dit hår. Du kan dele håret i 4 stykker for at være sikker på at få alle hår med.

7.Vask henna ud efter 4 timer


Trin 2 - brug af indigo i dit hår (Indigofera)

Mens du venter på at kunne vaske din henna ud, kan du bruge tiden til at gøre indigo farven klar.

Brugen af indigo (Indigofera) gør, at dit hår bliver sort. Indigo er et blåt plantefarvestof som kan kombineres med henna for at skabe sort farve.

Fremgangsmåde

For at farve dit naturlige afrohår har du brug for 100-150 g indigo

1. En ikke-metal skål

2. En ikke-metal ske

3. En målekop

4. 2 kopper vand

5. 1 tsk. havsalt

6. Badehat (shower hat)

7. Hæld indigo pulveret i skålen

8. Kom gradvis vand i indigo pulveret for at lave den til creme. Du behøver ikke ALTID at bruge det hele af de 2 kopper te for at opnå den konsistens af indigo creme, du ønsker.

9. Efter du har vasket henna ud, skal du blot komme indigo cremen i dit hår

10. Rens den ud efter 2 timer.

    Nu har du opnået en lækker sort farve med blåt skær.